Hvem er vi?

Huset i Skovgade er et ungdomskulturhus, der fungerer både som mødested og samlingspunkt for unge, og samtidig arbejdsplads og legeplads for forskellige grupper kulturskabere.

Ung Kult. Gennem husets egen huskoordinator, Aske, står Ung Kult for den daglige drift af Huset i Skovgade.

Flere andre ansatte i Ung Kults sekretariat har deres daglige gang i huset og kan give hjælp og sparring til forskellige typer projekter. Du kan fx søge midler til dine egne projekter gennem Ung Kult IVÆRK, der støtter ungedrevne aktiviteter.

ASU. Akademiet for Samfundsengagerede Unge har en plads i huset gennem Julie, der er projekt coach og koordinator.

ASU er et landsdækkende initiativ, der understøtter og styrker unges engagement og giver unge konkrete redskaber til at omsætte engagement og ideer til handling. 

Er du ung på en ungdomsuddannelse eller er du imellem 16-20 år, og har du lyst til at blive bedre til projektledelse, eventudvikling og alt der hører til, så er ASU lige noget for dig. Det kræver ikke bestemte kompetencer at være med, og uafhængigt af, hvor du er, når du starter, hjælper vi dig videre.

Er du interesseret i at høre mere om ASU og hvordan du kan blive en del af Akademiet, så kontakt Julie på baggesen@frontloberne.dk

Udover den daglige ledelse er målet at den daglige drift skal styres af en ung, frivillig hovedgruppe. Er du interesseret i at hjælpe med at give Huset i Skovgade retning? Så kontakt os og hør mere

Andre faste brugere

Har du en klub eller forening eller bare en god idé, der kunne tænke sig at bo her hos os i Huset i Skovgade? Så kontakt os!

Vi understøtter gerne grupper af unge, der vil være med til at skabe liv i huset - gerne til glæde for andre.

Nerrdnation

Nerrdnation bebor et af vores projektrum, hvor de spiller, underviser og på andre måder udfolder deres passion for Dungeons and Dragons.