Onsdag d. 6. maj inviterer Huset i Skovgade interesserede ind i maskinrummet hos styregruppen.
Er du nysgerrig på hvad styregruppen er og om det giver mening for dig at være en del af det? Der er plads til flere i gruppen. De eneste krav er at du skal være ung (mellem 15-30) og have lyst til at være engageret i huset og få din stemme hørt.
Dette møde bliver åbent, så nysgerrige kan være med og se hvordan det foregår og hvad det handler om. Det er ikke forpligtende at dukke op og være med. Du er meget velkommen til at komme med input og spørgsmål til de andre medlemmer.
Hvad er styregruppen?
Her i Huset i Skovgade er styregruppen med til at planlægge og beslutte events og aktiviteter, lægge planer for indretning og udsmykning af huset og meget meget mere.
Du kan godt få indflydelse i huset uden at være en del af styregruppen, men det er en meget direkte vej til medindflydelse, medbestemmelse og medansvar!
Vi satser på en times møde efterfulgt af fællesspisning!
Efter arrangementet er der MGO, så hvis du har lyst til at være kreativ, kan du fortsætte med hyggen i huset.